Vælg en side
km3

Når først du er fuldt optaget af det lige foran dig, kan der opstå en nærmest meditativ tilstand. Det er sundt for hjernen at lade den opleve blot ”at være”, bare være i nuet. Der er så mange ting, der kan stresse den helt almindelige dansker i en travl hverdag. Med en hobby kan du dog finde roen og koncentrationen i et almindeligt hektisk liv. Her er 3 spændende hobbyer, du kan kaste dig over.

patroner

Glem tid og sted med hænderne fuldt beskæftigede

Der er en rigtig god grund til, at du ser mange kvinder (og mænd) tage de gamle dyder såsom strik og hækling op igen. Der er nemlig noget meget tilfredsstillende ved at lade hænderne arbejde koncentreret med smukke farver garn og pinde eller nål. Bevægelserne bliver automatiserede, så du kan holde fingrene i gang, mens du ser tv eller eksempelvis kører med offentlig transport. 

Oveni kan du gøre dine projekter mere og mere udfordrende, jo bedre du bliver til at holde styr på maskerne. Det udfordrer derfor både din visualiseringsevne, hånd-til-øje-koordination og giver dig et dejligt afbræk med noget meget håndgribeligt.

Træn dit øjemål med et luftgevær

Tag sigte, pust langsomt ud og tryk på aftrækkeren. Du skal være helt i balance, når du skal ramme plet på målskiven. Derfor kan luftgevær og skydning måske være den hobby, hvor du kan finde ro og dygtiggøre dit øjemål. I Danmark er det tilladt for almindelige danskere over 18 at købe og eje et luftgevær med en kaliber under 4,5. Det betyder, at du sagtens kan købe dit eget luftgevær og øve dig på skydebaner, hvis du ikke vil gå på et fast hold. Du kan dog også tilmelde dig hold og konkurrencer, hvis du gerne vil inddrage et socialt aspekt i at skyde med luftgevær.

yogaundervisning

Få pulsen op og gør noget godt for din krop

Motion er vigtigt for både sjæl og krop, så det er fantastisk, hvis du kan finde en sport eller en type af motion, der holder dig til ilden. Om det er gåture i skoven, salsadans eller hård CrossFit, er op til dig. Det vigtigste er, at du nyder det, selvom sveden hagler af dig, og dine lunger er på hårdt arbejde. Hvis du finder den helt rigtige kropslige udfordring, kan du nemlig få både en sundere krop, men også komme ud og få noget tid kun for dig i hverdagen.

Sæt tid af til dig selv

Selvom det måske virker simpelt, så kræver det også noget af dig, hvis du gerne vil fastholde din hobby i din hverdag. Sæt den nødvendige tid af i løbet af ugen – gerne fast, så du er sikker på, at du får dyrket dine interesser.