Vælg en side
km3

Selvom det ikke altid ser sådan ud, så er katte faktisk et meget aktivt dyr. Det er et dyr, som har brug for at blive stimuleret og leget med, ligesom en hund har brug for at gå ture og blive aktiveret. Hvis ikke din kat bliver stimuleret, så vil den, ligesom en hund, blive urolig og begynde at finde stimulans andre steder på en knapt så hensigtsmæssig måde.

Det betyder dog ikke at du skal gå ture med din kat eller lignende. Du behøver heller ikke, at lege med din kat flere timer i dagen, men i stedet kan du give katten et sted hvor den kan søge hen hvis den har brug for at lege eller anden form for stimulans. Det kan du eksempelvis gøre ved at købe et kradsetræ til din kat. Med et kradstræ har katten et sted, hvor den kan søge hen for at lege, men også af mere praktiske årsager.

Derfor skal du skaffe et kradsetræ til din kat

Som tidligere nævnt, så giver et kradsetræ en masse stimulans, så du ikke behøver at aktivere din kat på samme måde, men træet har også andre funktioner. Som det ligger i ordet, så er det beregnet til, at katten kan kradse i det. Dette gør katten blandt andet for at slide sine kløer ned, og er en nødvendighed for din kat. Hvis du har en udekat, så vil katten slibe sine kløer andre steder, eksempelvis oppe af træer, men hvis du har en indekat, så vil den søge andre steder hen for at ordne sine kløer. Det kan betyder at din kat begynder at kradse i møbler og gulve, hvilket kan gøre skade.

Det er derfor fordelagtigt for alle, at man skaffer et kradsetræ til sin kat, så den ved hvor den skal søge hen når den har behov for at ordne sine kløer.

Hvad koster en kradsetræ?

Kradsetræer har mange forskellige navne og findes i mange forskellige prisklasser. Dog skal man ofte ikke af med ret mange penge for at finde et træ, som passer til din kat, og som opfylder behovene som din kat har. Du kan finde træer, der koster lige fra 300 kroner for et lille et, til omkring 1200 kroner for et højt kradsetræ med tre etager. Det afhænger altså også af hvor mange penge du er villig til at ofre. Det er dog også vigtigt man husker på kvaliteten inden man køber et kradsetræ.