Vælg en side
km3

Ja, man kan hypnotisere hunde og stort set alle hvirveldyr. Du har måske set at hajer kan gå i total trance, når de vendes på ryggen. Det skal nok ikke prøves med en stor hvidhaj, men faktisk er der folk der hypnotiserer temmelig store hajer på over 3m.

Det sker nogenlunde på samme måde som hypnose hos mennesker, men der kan være små forskelle fra dyr til dyr. Høns kan fx nemt hypnotiseres ved at du tegner et kors på jorden. Derefter sætter du hønen foran korset på en måde, at den er tvunget til at se på det. Nu kan du slippe hønen løs og den vil ikke røre sig. Den vil blive stående i samme stilling indtil du gør noget der tvinger dens fokus væk fra korset.

krystal

Hypnotiser hunden i 5 trin

  • Rolige omgivelser – det første skridt er at sørge for en afslappet atmosfære og rolige omgivelser. Ingen forstyrrelser, og her skal du huske at en hund både lugter og hører meget bedre end du. En bildør der smækkes i, langt ned ad vejen kan være nok til at forstyrre hunden
  • Sagte berøring – det er noget alle hypnotisører bruger for at skabe kontakt. Det er også vigtigt når du vil hypnotisere din hund
  • Beroligende lyde – tal blid med hunden. Det er vigtigt at der ikke forekommer skarpe lyde, og ord som ville være ny for hunden. Det ville få den til at spidse ørene, og det er det modsatte af hvor du vil hen
  • Positionen – kropsstillingen spiller også en stor rolle. Det skal være en stilling som signaliserer accept og underkastelse. Fx kan du sætte hunden på dine ben, med rumpen mod dig og hovedet mellem dine knæ. Eller læg den på siden, eller på ryggen
  • Tonisk stadie – Hvis alt går som det skal er hunden nu helt stiv – en slags trance der kaldes for tonisk stadie. Hunden er totalt afslappet, og skal vækkes til at blive normal igen

Hvorfor hypnotisere en hund?

Hypnose kan bruges når din hund fx lider af søvnforstyrrelser eller stress. Hunden sover generelt meget og har brug for 12-18 timers søvn hver døgn. Hvalpe har mest brug for søvn, 16-18 timer. En voksen hund har brug for 12-14 timers søvn. Når hunden bliver gammel, sover den også mere igen, 14-16 timer. En hund der er stresset kan udvikle neuroser og endda psykoser på samme måde som mennesker.